Det Porøse Menneske

@Den 4. Væg skriver blandt andet:

“Afslutningsvis bliver vi bedt om at lægge os godt tilrette på en madras under Chemnitzs virvar af snore. Jeg kigger op i en lyspære, der er omkranset af nøgne grene, der med strips er tvunget ind i en form for rund natur-lysekrone.Imens spiller Lola Ajimas lydinstallation. Først er de dybe rungende lyde, der ind imellem suppleres af skingre høje toner, uhyggelige – som noget fra en gyserfilm. Men de fortsætter heldigvis længe nok til at trænge igennem mit umiddelbare forsvar, og det bliver næsten meditativt.”

Hvor er det fantastisk at være inviteret med af Vivian Nielsen og fungi ¤ systems som komponist til forestillingen Det Porøse Menneske // CPH STAGE , hvor hovedpersonen Alex, som også er lyd-entusiast, blandt andet siger således (lettere redigeret af mig):

“Hvor går grænsen mellem vibration og lyd? Lyd er bare de vibrationer vores ører kan sanse. … Blomster lytter efter vibrationerne fra vingerne af en bestemt bi-art… træerne lytter med rødderne, med væsken i deres væv… planterne sanser vandets bevægelser i jorden og vokser i vandets retning … Alting lytter efter vibrationer. Naturen lytter til os gennem myceliet. Måske skal vi lytte!”

Man kan lytte lidt med på lydsiden, her i traileren til forestillingen.

Vi har leget med interaktiv lyd til skuespillerne, Siff Vintersol og Maria Rich for at vise hvordan kroppens elektromagnetiske felt, rent faktisk kan gå i forbindelse med planters elektromagnetiske felt.

Og jeg har sørme fået lov til at spatialisere mit lydværk til forestillingen ud på 8 højtalere, der giver publikum et immersivt lydbad, hvor jeg har været inspireret af forestillingen om, at jeg lader fine, bløde svampesporersværme kærtegne publikums kinder, nedsænker dem i underjordiske vandstrømme og tager dem højt med op i luftens brus af Sort Sol fugleflokke og torden smeltet sammen med lyden af min cello, midt inde i Marie Rosendahl Chemnitz vildtvoksende og stemningsfulde scenografi.